Vi overtager Dalmose Smedie & VVS

19 marts 2020

Det er med stor glæde vi kan oplyse, at Sørby VVS & El-Service nu udvider Butikken, ved overtagelse af Dalmose Smedie & VVS pr. 1. april 2020.

Derved kan vi også med glæde fortælle, at Sørby VVS & El-Service vil holde fast i navnet Dalmose Smedie & VVS. Tlf. Nr. forbliver det samme. Kunder kan ringe på 20252014 + 58188014.

Købet er kommet i stand, ved at Lars Hansen som er indehaver af Dalmose Smedie & VVS ønsker at afvikle sin forretning, og prøve kræfter med noget andet.

Dalmose Smedie & VVS har i mange år lavet vvs & smedeopgaver for en stor kundekreds, det er lige fra spjældopgaver til større/mindre opgaver.

Den del af butikken ønsker vi i Sørby vvs & El-Service at køre videre med.

Sørby vvs & El-service har samme type af opgaver som spjældopgaver større/mindre opgaver, derfor passer Dalmose Smedie & VVS godt ind i vores planer for fremtiden.

Lars Hansen Dalmose Smedie & VVS har haft et ønske om at indgå et samarbejde med et andet firma, som ville køre Dalmose Smedie & VVS videre i samme høje service som Lars og hans ansatte har gjort i alle årene.

Sørby VVS & El-Service overtager også de medarbejdere der er i Dalmose Smedie & VVS, så det bliver de samme folk der kommer ud til Dalmoses kunder (Peter & Jonas) fremover.

Vi er meget glade for, at det var Sørby VVS & El-Service Lars tog fat i, for at indgå en overtagelsesaftale af Dalmose Smedie & VVS.

Fremtiden i Sørby VVS & El-Service – kunder i Dalmose Smedie & VVS

Det bliver stadig de røde Dalmose biler der vil køre rundt og derved kommer ud til jer kunder. Peter & Jonas vil servicerer jer, præcis som det har været i mange år i Dalmose Smedie.

Forskellen bliver personalet der sidder på Sørby kontoret, som fremover sender fakturaer ud på Sørby Papirer, tager imod gl. Kunder – og byder alle de nye velkomne.

Ønsker man at ringe til Peter eller Jonas er de på de gl Dalmose nr.

Vi ser frem til et godt samarbejde med jer kunder og ikke mindst Peter og Jonas.

Mange Hilsner

Kim Rohrberg Sørby VVS & El-service

Tak fra Lars & Lise Hansen Dalmose Smedie & VVS

I samme forbindelse vil vi, Lars og Lise Hansen, Dalmose Smede- & Maskinværksted, sige stor tak til alle. Vi overtog Smedien i 1988, efter Krista og Erik Hansen. Vi har i alle årerne forsøgt at drive virksomhed på en venlig og troværdig vis. Vores ansatte og samarbejdet med vores kunder og øvrige forretningsforbindelser gennem årerne, har betydet at dette kunne lade sig gøre.

Vi ser tilbage på en fantastisk tid.

Endnu engang Tak.

Har du brug for en VVS’er ?

Indtast dit navn og telefon nummer og tryk send, så ringer vi dig op.

Navn

Telefon